AF NANA TOFT

En ny bekendtgørelse for studieområdet på hhx har netop set dagens lys. Et område der har været offer for massiv kritik, blandt andet fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. I en evaluering offentliggjort i foråret 2010 påpegede evalueringsinstituttet, at der manglende sammenhæng i forløbet, og at formålet med studieområdet var meget uklart formuleret.

Men også fra lærere og ledere har der været kritiske røster af studieområdet: Som eksempel skulle samtidshistorie B levere timer til studieområdet på første år, da faget alligevel indgik i det internationale område på tredje året. Men på den måde blev faget ”trukket ud på tre år”, hvilket, pædagogisk set, ikke var synderligt hensigtsmæssigt – var den generelle holdning blandt samtidshistorielærerne.

Man ville for meget

Fagkonsulent for samtidshistorie og studieområdet Mette Lyng fra Undervisningsministeriet understreger, at den nye bekendtgørelse på afgørende områder har skærpet både formålet med studieområdet, så lærere og ikke mindst elever præcist ved, hvad slutmålet er.

”De afgørende ændringer nu er, at der er opstillet fælles mål, der gælder for hele studieområdet. Og så er formålet blevet mere klart: Vi fokuserer på elevernes faglige kompetencer og deres evne til at anvende og udvikle metodiske færdigheder og sidst er rapporten på Del 3 udskiftet med en synopsis, så der nu er en synopsis på alle tre år”, forklarer Mette Lyng.

Det skærpede fokus på elevernes faglige udvikling kommer på baggrund af kritik af den tidligere strukturering af studieområdet, der også indbefattede, at eleverne skulle reflektere over egen udvikling.

”Det er svært at bedømme en mere personlig udvikling. Så i den nye bekendtgørelse har vi rettet fokus på, at eleverne skal udvikle en større bevidsthed omkring deres faglige udvikling og den faglige metode”, lyder det fra Mette Lyng.

Pædagogisk håbløst

Fokuserer vi på faget samtidshistorie, har faget fået en anden placering i den nye bekendtgørelse. Det er formanden i Foreningen for historielærere ved handelsgymnasiet, Birgitte Ryelund, ret tilfreds med.

”Langt hovedparten af samtidshistorielærerne synes at det er en ret god idé med en nytænkning af studieområdet. Som det var før, lærte vi jo ofte slet ikke elevernes navne at kende, før samtidshistoriefaget på grundforløbet var afsluttet, og der så gik over et år, før vi fik dem midt på 2. år. Det er pædagogisk set helt håbløst”, lyder det fra Birgitte Ryelund, der ikke kun så, at den tidligere strukturering af studieområdet havde konsekvenser for lærerne og deres pædagogiske indsats, men også for eleverne.

”Eleverne tager det jo ikke seriøst, hvis du har 2 timers samtidshistorie i 7-8 uger i træk, og hvor du herefter først skal have dem midt på 2. år. Konsekvensen bliver, at eleverne måske kan synes, at faget er ret hyggeligt, men de tager det ikke alvorligt. Så det er rigtig fint, at faget er blevet fjernet fra grundforløbet”, siger Birgitte Ryelund.

Der er stadig skønhedsfejl

I GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og -akademier ser man frem til, at den nye bekendtgørelse vil styrke elevernes studiekompetencer.

”Det er glædeligt, at der er sket en opstramning i formålet”, lyder det fra formanden, der dog stadig ser skønhedsfejl i den nye bekendtgørelse.

”Det er et problem, at der i det internationale område skal gives en årskarakter. Der er jo minimum 4 fag repræsenteret. Og kan man give en årskarakter i de 50 timer, hvor der er fire lærere ind over? Det er ikke ideelt og giver anledning til en del frustration. Men de ændringer der er kommet ind til nu er klart en befrielse for de fleste,” siger Knud Skovgaard Larsen.

FAKTABOKS

AFGØRENDE ÆNDRINGER I NY BEKENDTGØRELSE

l        

l       I stedet for at opstille en lang række målpinde for enkelte fag under studieområdet, er der i den nye bekendtgørelse opstillet fælles mål, der gælder for hele studieområdet. På den måde er formålet med studieområdet formuleret væsentligt mere klart.

l       Formålet med studieområdet er nu formuleret mere klart: Studieområdet understøtter de overfaglige mål og fokuserer på de faglige metode-kompetencer hos eleverne og knap så meget den mere personlige udvikling hos den enkelte elev.

l       Studieområdet er nu inddelt i en Del1, 2 og 3, hvilket svarer til 1, 2 og 3. år på uddannelsen. Samtidshistorie er fjernet fra grunduddannelsen, Del1, og er nu opprioriteret i det internationale område på Del3 i forløbet.

l       Del 3, international område, har fået tildelt flere timer, således at det volumenmæssigt matcher Del 2.

l       Et tema om sundhed, der før var på 15 timer, er taget helt ud af forløbet. Det skal gøre det klart for både elever og lærere, hvad formålet med studieområdet er.

l       På 3 året, Del 3 – det internationale område – er eleveres forpligtelse til at lave en rapport udskiftet med udarbejdelsen af en synopsis – på den måde er der synopsis i både Del 2 og 3. Det gav ikke mening at lave en rapport som udgangspunkt for en mulig eksamination på Del 3. Her er en synopsis mere oplagt at gå til eksamen ud fra.

Kilde: Mette Lyng, Undervisningsministeriet og Knud Skovgaard Larsen, områdeleder GL

AF NANA TOFT

FOTO: GITTE SOFIE HANSEN

Ny evalueringsrapport fra Frederiksberg Kommune dokumenterer nu, at nedsættelsen af børnehavealderen fra 3 år til 2,10 år i Frederiksberg Kommune er en rigtig dårlig idé. Besvarelserne fra institutionslederne viser, at det har store konsekvenser for pædagogikken, dagsrytmen og ikke mindst børnene.

”Institutionslederne fortæller om en hverdagsrytme, der er lavet om, fordi man nu får børnene to måneder yngre end sædvanligt. Pædagogikken bliver mere fysisk og omsorgsorienteret,” fortæller Søren Gundelach fra konsulentvirksomheden UdviklingsForum, der står bag evalueringen for Frederiksberg Kommune.

”Der er børn, der ikke kan følge med i børnehaven, og som generelt har svært ved at begå sig. Omvendt bliver de store overladt mere til sig selv, ” siger Søren Gundelach.

”Den generelle konklusion er, at institutionslederne synes, det giver personalet et hårdere arbejdsliv, og at det er pædagogisk uhensigtsmæssigt i forhold til børnene”, siger Søren Gundelach.

Giv os vores ressourcer tilbage!

Undersøgelsens resultater kommer ikke som en overraskelse for souschef Anne Poulsen fra Nyelandsgården, som FOA-bladet besøgte i efteråret 2009 for at spørge ind til netop samme emne.

”Undersøgelsens konklusioner svarer jo til, hvad vi selv oplever. Nu er der gået lidt over et år på den her måde, og jeg kan mærke, at personalet er virkelig slidt nu. Vi plejer at finde løsninger, men det er hård kost”, fortæller souschefen, der drømmer om, at Frederiksberg Kommune sætter børnehavealderen op til 3 år igen. Men hun tør ikke håbe på det.

”Det drømmer jeg om. Men hvis ikke de sætter alderen op igen, så synes jeg i det mindste, de kunne give os vores ressourcer tilbage”, siger Anne Poulsen.

Læs rapporten på www.udviklingsforum.dk

FAKTABOKS: KONSEKVENSER VED NY BØRNEHAVEALDER

Institutionslederne føler, at nedsættelsen af børnehavealderen

-        giver et hårdere arbejdsliv for medarbejderne

-        er pædagogisk uhensigtsmæssig

-        er en ulempe for stort set alle børn

-        giver en ændret hverdagsrytme

-        resulterer i en mere fysisk- og omsorgsorienteret pædagogik

Kilde: Søren Gundelach og rapporten ”Evaluering af den ændrede børnehavealder”, Frederiksberg Kommune 2010.

Ti nye erhvervsakademier – flere institutionsmodeller. Økonomi- og ressourcechef på Københavns Erhvervsakademi, KEA, er noget forbeholden over for den nye tidsbegrænsede institutionsstruktur, som han kalder ”speciel”.

Den helt centrale udfordring er, at udmeldingerne fra politisk hold ikke er klart definerede, og at ingen ved, hvad der skal ske efter 2013, hvor den nuværende struktur skal evalueres. Økonomi- og ressourcechef Jesper Rasmussen fra KEA kalder de politiske udmeldinger for ‘uldne’.

”Udmeldingerne fra politisk hold er meget overordnede, og der overlades meget til de enkelte institutioners fortolkning. Så man kan sige, at vi spiller med blind makker. Vi ved jo ikke, om vi kommer til at blive straffet eller belønnet for de tiltag, vi måtte tage frem til 2013”, siger Jesper Rasmussen.

Hvordan er det at manøvrere i  en så usikker situation?

”Jamen, vi tænker, at vi må gøre det så godt, vi kan i den retning, politikerne ønsker. Det er den logiske vej, når man ikke har så mange konkrete pejlemærker. Men det vil ærlig talt være surt show, hvis vi gør alt det her, og hele sektoren alligevel bliver tvangsfusioneret med professionshøjskolerne. Det ville være utaknemmeligt, men det er jo de vilkår, vi har,” siger Jesper Rasmussen, der peger samtidig på, at flere parallelle modeller for erhvervsakademier kan udgøre et problem, når institutionsstrukturen skal evalueres i 2013.

”Fordi vi har så forskellige institutionsløsninger, kan der være store interesseforskelle blandt os; nogle vil have så få ændringer som muligt, andre vil have så mange som muligt.  I perioden frem til 2013 kan vi derfor ikke gå ud med én stærk, fælles stemme overfor politikerne og sige, hvad vi ønsker og på den måde påvirke de politiske beslutninger, siger Jesper Rasmussen.

Hvis vi kender vores besøgelsestid…

Økonomi- og ressourcechefen udtrykker dog håb for erhvervsakademierne, hvis de vel at mærke ”lægger sig i selen”, som han siger.

”Hvis vi kender vores besøgelsestid, burde vi have muligheder for at fortsætte som selvstændige institutioner. På KEA forsøger vi nærmest at overopfylde kravene fra ministeriet. For så står vi alt andet lige i en bedre situation i 2013, ” siger Jesper Rasmussen, der ikke tør gætte på, hvad der måtte ske med de institutioner, der måske ikke består evalueringen.

”Man kan forestille sig, at akademisektoren brækker over i flere stykker, og at der ud af det opstår en mindre institutionsstruktur, der får lov til at fortsætte på uændrede vilkår – eller måske opnår status som professionshøjskoler,” fortæller Jesper Rasmussen.

”Men hvis man ser bort fra den fundamentale, eksistentielle usikkerhed, så synes jeg forudsætningerne er ok. Eksperimentet med reformen er dristigt tænkt, og jeg fornemmer også, at politikerne er lydhøre. Men de har formentlig ikke været opmærksomme på konsekvenserne af f.eks. at adskille de korte akademiuddannelser fra professionsuddannelserne”.

Ulykkeligt for begge parter

Jesper Rasmussen er ikke glad for udsigterne til eller risikoen for, at erhvervsakademierne i fremtiden bliver en del af professionshøjskolerne, som tilfældet er det med et enkelt erhvervsakademi i dag: – Det ville være ulykkeligt for begge parter, udtaler Jesper Rasmussen.

”Erhvervsakademierne er født af erhvervsskolerne og har et klart erhvervsrettet sigte. Vi uddanner til erhvervslivet, og tager udgangspunkt i den praktisk der er der. Det giver en noget anden kultur og et andet uddannelsesfokus end det, vi finder på professionshøjskolerne, der har et teoretisk sigte, og hvor man uddanner til professioner – typisk inden for den offentlige sektor. Jeg har svært ved at se, at man kan opnå nogen gevinst ved at tvinge disse forskellige kulturer sammen i én struktur. Tværtimod kunne det være en fordel for alle parter i en specialisering og stærk fokusering mod forskellige sektorer, siger Økonomi- og ressourcechefen.

”Jeg synes, det kunne være en politisk succeshistorie, hvis erhvervsakademierne kunne bevare deres selvstændighed efter 2013 og eventuelt opnå professionshøjskole-status”, siger Jesper Rasmussen.

Et befriende skift

Skulle KEA få lov til at bibeholde sin selvstændige status efter evalueringen i 2013, er der noget, der tyder på, at et overvejende flertal blandt de ansatte bliver glade. Tillidsrepræsentant for GL og AC blandt underviserne på multimediedesigner-uddannelsen på KEA, Thomas Blom Hansen, har i hvert fald oplevet skiftet som positivt.

”Jeg ser det helt konkrete skift som en befrielse. I den gamle struktur under Københavns Tekniske Skole, KTS, var multimediedesignerne lidt som en fremmed fugl,” forklarer Thomas Blom Hansen. KTS’s primære virke er jo erhvervsuddannelserne, ikke akademi og professionsbacheloruddannelserne”, forklarer Thomas Brun Hansen.

”Vores forventninger til ledelsen var f.eks. markant anderledes fra de andre på KTS,” siger Thomas Blom Hansen, der i dag oplever en helt anden ledelsesstil og omgangstone på multimediedesigner-uddannelsen.

”Det er en anderledes og mere anerkendende ledelsesstil, der bliver dyrket. Jeg oplever større generøsitet og ansvarsdelegering,” fortæller Thomas Blom Hansen, der på den måde, på et mere uformelt plan, ikke har oplevet den store uro, men som stadig oplever usikkerhed, når vi befinder os på et mere formelt niveau.

”Man kan sige, at da alle undervisere fik et brev om, at nu overgik vi til KEA og ikke længere havde en overenskomst, så var der mange, der opfattede det som et mærkeligt budskab. Alle spurgte sig selv; hvad betyder det her for mig? Men vi venter spændt på at se, hvad der sker med OK11 (overenskomstforhandlingerne i 2011, red.): Hvad bliver de centrale aftaler for undervisere ved erhvervsakademierne?”, siger Thomas Blom Hansen.

FAKTABOKSE

Ti nye erhvervsakademier

1. september 2008 oprettede Undervisningsministeriet 10 nye erhvervsakademier for videregående uddannelser. Målet er at etablere et vækstlag i forhold til tekniske og merkantile uddannelser. Visionen er, at erhvervsakademierne kan ”medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse”.

 En dugfrisk undersøgelse udarbejdet af Socialpædagogernes Landsforbund dokumenterer, at det specialiserede sociale område er offer for kraftig afspecialisering. Hertil kommer, at flere kommuner er begyndt at skrue taksterne på beboerpladser voldsomt op.

 - Vi er vidne til en total udhuling af det specialiserede tilbud, siger forbundsformand Kirsten Nissen fra Socialpædagogernes Landsforbund.

 - Kommunerne hjemtager deres borgere i stedet for at lade dem blive på højt specialiserede institutioner. Man tænker økonomitænkning. Teknokraterne har taget over, siger Kirsten Nissen.

 Indtil for få år siden havde de nu nedlagte amter ansvaret for at drive langt de fleste specialiserede sociale tilbud i Danmark, men det ansvar overgik til kommunerne i 2007 i forbindelse med strukturreformen. Her gav den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kommunerne mulighed for at overtage driften af de mange forskellige institutioner og sociale tilbud.

 De tomme pladsers princip

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen valgte kommunerne i første omgang at slugte 80 procent af samtlige sociale tilbud, og siden har de løbende overtaget endnu flere. Kommunerne fik også myndigheds- og finansieringsansvar for hele området.

 Ikke en klog beslutning, hvis man spørger Kirsten Nissen, der har fået sine værste forudanelser opfyldt i forbindelse med strukturreformen.

- Når du går fra store enheder, som amterne var, med et stort befolkningsgrundlag til et mindre befolkningsgrundlag, så bliver det sværere at opretholde en specialisering. Det er undersøgelsen også et klart bevis på, udtaler Kirsten Nissen.

Ifølge undersøgelsen føler en tredjedel af lederne pres fra hjemkommunen til at tage flere målgrupper ind på institutionerne. Og en tredjedel af lederne peger på, at de må tage flere målgrupper ind, da der i mindre grad er efterspørgsel på deres tidligere specialiserede kompetencer.

 - Det er de tomme pladsers princip. Er der en plads ledig, så putter vi en bruger ind dér, og så selv om personens profil slet ikke passer til stedet. Der sker altså en kæmpe sammenblanding af målgrupper, siger Kirsten Nissen, der samtidig påpeger en tendens til, at kommunerne – i stedet for at flytte borgere til et højt specialiseret tilbud i en anden kommune – hjemtager til egne pladser for at spare penge.

 Ingen individuel vurdering af behov

Undersøgelsen understøtter Kirsten Nissens udsagn: En tredjedel af lederne på børn- og unge området har oplevet hjemtagning af deres børn og unge siden 1. januar 2007. For samtlige ledere tallet 20 procent.

 Kirsten Nissen er ikke synderligt overrasket.

 - Vi har længe hørt på vandrørene, at kommunerne klumper borgerne sammen i egne tilbud. Jeg hæfter mig ved, at mere end 30 procent af lederen peger på, at muligheden for at oppebære ekspertise på de små faglige områder bliver svækket på den her måde. Og så ryster det mig, at der mere end 40 procent af tilbuddene ikke sker en individuel vurdering af beboernes behov i forbindelse med tildeling af ydelser. Det er altså et lovkrav, siger Kirsten Nissen.

 Ifølge forbundsformanden laver kommunerne omvendt alt for generelle og ufokuserede ‘pakkeløsninger’, der på ingen måde er skræddersyet den enkelte borger.

 - Det er faktisk temmelig ulykkeligt, det vi ser nu. Den store faglighed, der var indenfor det specialiserede område, den er røget, og de mennesker, der har brug for et højt specialiseret tilbud, de får det slet ikke. Og så er det jo, at vi ser det her kæmpe kvalitetsskred, udtaler en forarget forbundsformand, der synes kommunerne svigter – også folk med udviklingshæmning.

 - Der tegner sig et billede af kommuner, der tror alle udviklingshæmmede har samme behov, og så får de den berømte ’pakkeløsning’. Der er tale om et kæmpe socialpolitisk tilbageskridt, vi er vidne til, siger Kirsten Nissen,der har svært ved at skjule sin harme:

 - Jeg synes, det er en sørgelig situation. Jeg bliver indigneret over, at man kan tillade sig at behandle handicappede på den her måde. Stakkels socialpædagog der skal arbejde sådan et sted med så mange målgrupper. Det kan hun jo ikke gøre på samme forsvarlige vis, som hvis hun var i et specialiseret tilbud.

 Kommunerne snyder hinanden

Kirsten Nissen nævner desuden, at regeringen med støtte fra Dansk Folketing netop har besluttet en lov, der pålægger den oprindelige bopælskommune at betale og beslutte tiltag, der vedrører den voksne handicappede og andre udsatte grupper, når de flyttes til et socialt tilbud i en anden kommune.  Ugebrevet Mandag Morgen skriver i den forbindelse, at ”flere iagttagere mener, at mange borgmestre vil bruge de nye rettigheder til at hive deres borgere hjem til kommunens egne tilbud for at spare penge”. Kirsten Nissen kalder særloven for ”vanvittig”.

 - Det er fuldstændig vanvittigt at lave den særlov. Hvad er meningen? Det er jeg forarget over. Vi har skrevet til ministeren, men det eneste hun svarer tilbage er, at det handler om ”en bedre ressourceudnyttelse”. Men det er jo fordi, kommunerne ikke stoler på hinanden. De snyder hinanden, siger Kirsten Nissen, der håber på mere forpligtende aftaler kommunerne imellem, så man tænkte mere på den enkelte borger end på kommunekassen.

- Man skal ikke tro, man kan være selvforsynende. For det er dét, kommunerne gør. Man tænker økonomitænkning. Teknokraterne har taget over. Ikke dem, der har den faglige ekspertise, slutter Kirsten Nissen af.

 LEV ville gerne have haft en leder fra en af de deltagende institutioner til at medvirke i artiklen, men det kunne beklageligvis ikke nås før deadline.

 FAKTA

 Status på det specialiserede sociale område – en survey 2010

 Socialpædagogerne har netop offentliggjort Danmarks hidtil største undersøgelse af sin art på det specialiserede sociale område. 522 ledere fra blandt andet døgninstitutioner, sociale botilbud og krisecentre har deltaget i undersøgelsen.

Hovedkonklusionen er:

 -        at der er klare tegn på afspecialisering

-        knap 1/3 siger, at muligheden for at oppebære ekspertise på små faglige områder er svækket

-        1/3 af lederne oplever pres fra hjemkommunerne til at tage flere målgrupper ind, og de giver udtryk for, at udvidelsen af målgrupperne ikke sker på baggrund af faglige hensyn.

-        På mere end 40 % af tilbuddene sker der ikke eller kun til dels en konkret individuel vurdering af beboernes behov i forbindelse med tildeling af ydelser

-        at kommunerne i høj grad forsøger at blive mere selvforsynende, når det handler om sociale tilbud til deres borgere.

-         Udgifterne til det specialiserede sociale område er steget med 5 milliarder kroner siden strukturreformen for 3 år siden. Her dokumenterer undersøgelsen blandt andet, at borgmestrene har flyttet en række administrative omkostninger ud på de enkelte institutioner. På den måde kan de skrue prisen op for institutionens pladser.

-        70 % af lederne oplever, at de i ringe grad eller slet ikke har indflydelse på takstens størrelse.

  Kilde: ”Status på det specialiserede sociale område – en survey 2010”, Socialpædagogerne.

Olivers buttede fødder vralter derudaf. Målrettet. Han har fået øje på en bil, han vil lege med. Afsted, hen over gulvet spæner de bittesmå fødder. Det bemærkelsesværdige er, at der stort set ikke kommer en lyd fra føddernes møde med gulvet.

For gulvet er lavet af et særligt gummiprodukt, der ikke kun er miljøvenligt, men tilmed særdeles støjreducerende. Ligesom lofterne, der hænger i forskellige niveauer – og på den måde skulle afbøde for en hel del af de skrig og skrål, der naturligt er i en daginstitution.

Lysere hus – færre konflikter

Vi er på besøg i Danmarks første og – indtil videre eneste – lavenergi-institution ”Den Grønne Planet” på Amager i København. En højteknologisk, integreret institution bygget i naturmaterialer, med støjreducerende gulve og lofte og et voldsomt ventilationssystem, der gør radiatorer unødvendige – og så tænder og slukker lyset automatisk, når børn og personale går ind og ud af institutionens mange rum.

Alt sammen initiativer der reducerer energiforbruget med 75 procent, hvis man sammenligner med helt, almindeligt byggeri.

Og både personale og børn er da også glade for deres nye hus, som de flyttede ind i i efteråret 2009. Ventilationssystemet gør, at personalet ikke føler behov for konstant at lufte ud. Der er en helt anden akustik, og de gigantiske glaspartier ud mod legepladsen giver en lys og dejlig atmosfære.

Det er noget, der giver arbejdsglæde. 

                             ”Vi har netop lavet en delfi-undersøgelse, der viser, at selv om vi har været tvunget til en sammenlægning, kan vi se på svarene, at folk er glade for at være her. Her er lyst og venligt, og det er noget, der betyder rigtig meget for arbejdsmiljøet,” siger souschef Lise Fischer Jensen.

Men også ungerne er glade.

                             ”Konfliktniveauet er sænket. Rigtig meget endda. Glasvæggen gør, at rummene føles meget større. Så alle de børn, der tidligere altid sloges, de slås ikke mere,” siger pædagogmedhjælper Jensine Clemmensen.

Skal spare 200.000  

Men ambitionen om en grøn profil har det alligevel svært i Den Grønne Planet. Til trods for et grønt hus er legepladsen asfalteret, lysreguleringen fungerer ikke i mødelokalet, og børnekøkkenet er aldrig kommet i brug, fordi en brandalarm konstant går i gang, når man bruger komfuret.

                             ”Vi føler os en anelse magtesløse. Der er et væld af firmaer ind over det her hus: Et til selve bygningen, et til telefonsystemet, som også har været i udu, og et til el og vand. Her bliver huset næsten for højteknologisk”, siger Lise Fischer Jensen.

Men den største udfordring er, at Københavns kommune har tvunget besparelser igennem på samtlige københavnske børneinstitutioner. I Den Grønne Planet handler det om godt 200.000 kroner, der skal spares i 2010. Samtidig fik institutionen af vide, at de skulle udvide deres børneflok fra 48 til 114.

I stedet for at fyre folk valgte Den Grønne Planet at tage et ekstra vuggestuebarn ind på hver stue: ”Pengene følger jo barnet,” som Lise Fischer Jensen forklarer det. Men den grønne profil er truet.

                             ”Vi fik jo penge af Københavns kommune til ”miljøhuset”, men de ekstra penge er nu ædt op af besparelser. Der er ikke penge til ekstra grønne initiativer. De drømme er væk,” fortæller Lise Fischer Jensen.

Haletudser er gratis

Jensine Clemmensen har dog valgt en optimistisk tilgang til de heftige besparelser.

                              ”Grønne tiltag behøver jo ikke at koste alverden. Haletudser er gratis. En tur i skoven er også gratis. Vi kan lave mange ting med planteposer. Når man bor i et grønt hus bliver man automatisk mere opmærksom på ‘det grønne’ – og det er børnene også, fortæller Jensine Clemmensen, der krydser fingre for, at besparelserne, heller ikke på sigt, ikke går ud over personalet.

                              ”Jeg håber bare, at der pludselig ikke mangler folk til at lave de her grønne ting,” siger Jensine Clemmensen”.

FAKTABOKS

Den Grønne Planet

Den Grønne Planet på Amager er Danmarks første daginstitution opført som ‘passivhus’ – eller lavenergihus. Den er opført i naturmaterialer og opvarmes af overskudsvarme fra børn, personale og teknisk udstyr. Den sparer på den måde cirka 70 procent af den energi, en traditionel daginstitution forbruger.

 Hvor en almindelig institution bruger op mod 100 kilowatt per m2 pr. år, bruger Den Grønne Planet 15 kilowatt per m2 per år.

 Den nye institution er en sammenlægning af Vuggestuen Spiren og Børnehaven Store Krog.

 Den Grønne Planet har 48 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Sprogvurderingerne løfter børnenes sprog og giver det pædagogiske personale flere faglige kompetencer. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der har undersøgt seks institutioner i to forskellige kommuner, hvor de er langt fremme i arbejdet med de treåriges sprog.

Fokus på mindre grupper

Undersøgelsen peger på, at de obligatoriske sprogvurderinger har givet institutionerne et større, mere bevidst fokus på børnenes sproglige udvikling. Det pædagogiske personale føler, de har fået en mere nuanceret viden om børnenes sproglige kompetencer – om børnenes styrker og svagheder.

Ifølge projektleder Nanna Høygaard Lindeberg fra EVA har de seks institutioner arbejdet med en bred vifte af tiltag for at stimulere børnenes sproglige udvikling. Men de er alle sammen enige om, at arbejdet med børn i mindre grupper er godt for børnenes sprog.

 ”I mindre grupper er der en større mulighed for dialog. Både imellem børnene og mellem voksne og børn.  Børnene kommer simpelthen mere på banen i små grupper,” fortæller projektlederen.

 Savner værktøj til at følge op

Undersøgelsen viser dog samtidig, at det ikke er nok bare at gennemføre sprogvurderingerne. Det er især stimuleringen af børnenes sprog, der gavner sprogudviklingen. Men her savner personalet faktisk mere viden om, hvordan de kan fremme helt specifikke dele af børnenes sprogudvikling.

 ”Der sker et løft ved bare at have et fokus på området. Men det er klart, at der ville være en større effekt, hvis pædagogerne kunne følge ligeså nuanceret op – på et mere individuelt plan. Undersøgelsen viser altså, at der skal være en bedre sammenhæng mellem de behov, barnet har og den opfølgende indsats”, siger projektleder Nanna Høygaard Lindeberg. ,” udtaler Nanna Høygaard Lindeberg.

FAKTABOKS

EVA’s undersøgelse

EVA har analyseret sprogarbejdet i seks institutioner i to kommuner, hvor arbejdet med sprogvurderingerne er langt fremme. Undersøgelsen bygger på børnenes sprogvurderinger, interview med ansatte i forvaltning, ledere, pædagogisk personale samt forældre til børn, der har fået en opfølgende sprogindsats i daginstitutionen.

Min artikel om væsentlighed på tre nyhedredaktioner i Danmark er bagerst i magasinet.

Læs mere på www.raeson.dk

 Teaterdynamo. Ildsjæl. Skuespiller, instruktør og teaterchef. Barsk boss, knivskarp kaffesøster og feminist – uden at være rødstrømpe – med stort samfundsengagement.

 Pia Jette Hansen, 52, forlader nu sit barn – Holbæk Teater – for 1. august 2010 at sætte sig i den prestigefyldte direktørstol på Østre Gasværk.

 Og skal man tro alt det, aviserne skriver, og alt det branchen siger, så er det en ret sej dame, der tager roret og de næste 4 år sejler mod… – ja, det er lige det. For det er der ikke nogen, der ved: Uforudsigelighed er et andet tillægsord, vi uden tvivl kan sætte på den nye direktør. Som Anne Middelboe Christensen skriver i Information er valget af Pia Jette Hansen et ‘godt og råt chefvalg’, der ikke kan eller vil sættes i bås: 

 ”Det er en stærk og kompetent teaterkvinde, bestyrelserne for Østre Gasværk Teater og Københavns Teater nu har valgt. Men de kan næppe forudse hendes næste teaterangreb. Pia Jette Hansen er ikke typen, man tæmmer”.

 Pia Jette Hansen slår en kort latter op.

 ”Jeg er i hvert fald ikke medlem af nogen ‘klub’, hvis du forstår. Jeg er super alene, og ikke synderligt bange, om man så må sige. Så ja. Jeg er vel lidt rå. Jeg er god til at opsøge alle hjørner af branchen, så det er nok dét, hun ser”, siger Pia Jette Hansen.

 ”Der er nok ikke nogen, der kan forudsige, at ”nå, nu er Pia Jette jo blevet teaterdirektør, så laver hun nok dét og dét. Det er den frihed, man har, når man er alene, og det har jeg det rigtig godt med. Men jeg vil glæde mig til at ringe folk op og foreslå samarbejder,når Østre Gasværk er parat,” fortæller den nyslåede teaterdirektør.

Samfundsengagement med kvindekant

Det er da heller ikke ligefrem en kvinde, der kommer krybende langs panelerne, da Sceneliv møder Pia Jette Hansen til interview på Østre Gasværk i midten af april måned. Der er mentale gnister i luften omkring hende, håndtrykket og blikket er fast, og svarene på spørgsmålene kommer uden synderlig megen tøven og fuldkommen blottet for påtaget ydmyghed.

Men det er også en kvinde, der har haft en stram kalender i de sidste mange år. Siden hun overtog chefposten på Holbæk Teater i 2001, har hun forvandlet et provinsteater til et livligt, åbent teater, der har høstet bred anerkendelse i både ind- og udland; her har været alt fra børne- og ungdomsteater til de meget omtalte ”Kaffesaloner – kun for kvinder” og ditto for mænd: ”Cigarsaloner – kun for mænd”. Med et krads emne har hun formået at hive kvinder – og mænd – fra Holbæk og omegn ind til heftige debatter over en kop kaffe.

 Samfundsengagementet kommer man ikke udenom med Pia Jette Hansen. Tilmed et samfundsengagement med strøg af feminisme – dog uden, understreger Pia Jette Hansen selv flere gange, at det skal forveksles med gammeldags rødstrømpefilosofi. Idéen med Kaffesalonerne er én ting. Noget andet er et bevidst ønske om et personale, der afspejler samfundet. Pia Jette Hansen kigger tilbage på sin tid på Holbæk Teater og kan se, at hun har ansat endda ret mange kvinder både på og bag scenen.

 Har det været bevidst?

 ”Jeg har først og fremmest set på deres kvalifikationer. Men det har ikke været en diskvalifikation at være kvinde. Der har været masser af plads til at gå på barsel og tage barnets første sygedag. Branchen er hård; jeg kender flere kvindelige skuespillere, der har skjult, de var gravide eller måske ligefrem ikke tør blive gravide. Med rette måske. Det er jo katastrofalt. Det skal være muligt at føre slægten videre. Men det kræver stædige kvinder, der er med til at hjælpe lidt på vej.”

 Og hvad gør du for at hjælpe på vej?

 ”Når man går i teatret, er det typisk, at der kun er 1-2 kvinder på rollelisten. Resten er mænd. Det undrer mig. Jeg har fokus på, at der skal være mangfoldighed på scenen. Og jeg har fokus på at huske at fortælle f.eks. dramatikeren, at der er ligeså mange kvinder i samfundet som der er mænd. Du kan i hvert fald citere mig for, at som teaterdirektør ikke vil spille en masse mandeteater”.

 Kvindens historie mindst lige så vigtig

”Men det er vigtigt for mig, at du ikke får det til at lyde som en feministisk aktion. Men jeg insisterer på, at kvindens historie er lige så vigtig som mandens historie. Og det gør jeg i respekt for publikum”.

 Hvad er det egentlig, du vil os?

 ”Jamen, jeg vil jo blande mig. Jeg vil være dér, hvor tingene sker. Være en faktor i samfundsdebatten. Det er vigtigt for mig, at de ting vi laver er vedkommende. Aktuelle og nutidige. Og vi skal huske at inddrage nutiden i forestillingerne og bruge dem som en kommentar til den virkelighed, vi er en del af.”

 ”Jeg ønsker at kombinere det stærke udtryk med det store indhold. Jeg fik for eksempel en SMS fra en pakistansk pige, der havde været inde og se ”Gidsel”, der jo handler om arrangerede ægteskaber, hvor der stod:  ”Jeg sad os så på min egen virkelighed”. Der blev jeg simpelthen så rørt. Det er jo det vigtigste: At Isma sender mig den besked”.

 Rummet kalder på stort indhold

Pia Jette Hansen ønsker ikke at løfte sløret for, hvad der kommer på plakaten i 2011 og 2012, men siger dog så meget, at Østre Gasværk, primært på grund af et fantastisk rum, lægger op til ”stor åndelighed og store historier”.

 ”Jeg er kendt for at fokusere på indhold, og det er også derfor, jeg er blevet valgt. Jeg er kommet i det her hus i mange år, og jeg har haft nogle af mine mest fantastiske teateroplevelser her. Det er et rum, der kalder på stort indhold. Og det behøver ikke nødvendigvis stå i modsætning til dét at sælge billetter. ”

 Den rå teaterdynamo glæder sig til at bygge et tillidsfuldt samarbejde op med de andre i huset og til samarbejdet med de andre teaterdirektører i KbhT.

 ”Jeg er lykkes godt med at samarbejde. Konfliktløsning er dét, der kendetegner mig. Selvfølgelig er det ikke noget, der kommer fra dag 1. Men stille og roligt. Lige nu – i huset – føler vi os ind på hinanden. Og så skal Holbæk Teater jo også følges til dørs.”

FAKTABOKS

Pia Jette Hansen, 52 år.

Uddannet skuespiller fra Odense Teaterskole, 1987.

Gift med skuespiller Henrik Prip. Sammen har de to teenagedrenge.

Teaterchef for Holbæk Teater 2001 – 2010.

Fik 2 Reumertpriser for ”Gidsel – en historie i virkeligheden” i 2008 og for forestillingen ”69 – en rockteaterkoncert” i 2009.

Kigger vi på de 200 institutioner, er der ifølge sekretariatschefen Morten Kyst mange af dem, der opstår i landområderne.

 - En stor del af de 200 opstår faktisk i ‘UdkantsDamark’. Ofte fordi kommunen ikke har ønsket at oprette en institution i området, siger Morten Kyst.

 - Det kan være en pædagog eller faktisk lige så tit en ikke-uddannet pædagog. En pioner der vil lave sin egen børnehave på egne præmisser. Ofte i samarbejde med en forældregruppe, lyder det fra sekretariatschefen. 

 Undersøgelsen fra januar 2010 viser samtidig en tendens til flere vuggestuepladser og færre dagplejepladser.

 - Efter kommunesammenlægningerne – og fordi giver mulighed for tilskud som privat institution – er der opstået et pres og et ønske fra forældregruppen om vuggestuepladser, siger Morten Kyst.

 Samtlige private institutioner i Danmark modtager et tilskud fra kommunen, og kommunen har en forpligtelse til at sikre sig, at alle lever op til dagtilbudsloven. Ifølge Morten Kyst ”burde det derfor være muligt at drive en privat institution nogenlunde på niveau med de traditionelle”, som han siger.

 Alligevel er det de færreste private institutioner, der er overenskomstdækket. I skrivende stund forhandler FOA med paraplyorganisationerne ”Frie børnehaver”, der repræsenterer i nærheden af 50 private institutioner, og ”Menighedernes daginstitutioner”, der forhandler på vegne af cirka 10. Dertil kommer få helt lokale overenskomster med enkelte private institutioner.

 Konklusionen er, at ¾ af alle de private institutioner ikke er overenskomstdækket. Det huer ikke sektorformand for pædagogisk sektor i FOA, Jakob Sølvhøj, der helt konkret oplever, at det er svært at få de private institutioner til forhandlingsbordet.

 - De er svære at få overenskomstdækket. Og vi har haft lidt svært ved at blive enige omkring et enkelt punkt med de to paraplyorganisationer, vi pt. forhandler med. Jeg satser dog på, at vi har en aftale efter sommer, siger Jakob Sølvhøj, der understreger, at de overenskomster, der eksisterer, ligger på niveau med den kommunale overenskomst. Han har dog fortsat den holdning, at der slet ikke burde være private institutioner.

 - Vi kan være bekymrede for en opdeling i et a- og et b hold på institutionsområdet. Der er ikke mange eksempler på det endnu, men vi vil ikke vente med at modsætte os en privatisering af området, indtil skaden er sket. Vi skal markere en modstand, før det går galt, lyder det fra Jakob Sølvhøj.