Ny undersøgelse fra Socialpædagogernes Landsforbund dokumenterer, at det sociale område er udsat for massiv afspecialisering. Taksterne går amok, og opbygget ekspertise går tabt. – Det er temmelig ulykkeligt, det der sker lige nu. Kvaliteten i tilbuddene skrider, og fagligheden bliver mindre. Det er vanvittigt, udtaler forbundsformand Kirsten Nissen.

 En dugfrisk undersøgelse udarbejdet af Socialpædagogernes Landsforbund dokumenterer, at det specialiserede sociale område er offer for kraftig afspecialisering. Hertil kommer, at flere kommuner er begyndt at skrue taksterne på beboerpladser voldsomt op.

 - Vi er vidne til en total udhuling af det specialiserede tilbud, siger forbundsformand Kirsten Nissen fra Socialpædagogernes Landsforbund.

 - Kommunerne hjemtager deres borgere i stedet for at lade dem blive på højt specialiserede institutioner. Man tænker økonomitænkning. Teknokraterne har taget over, siger Kirsten Nissen.

 Indtil for få år siden havde de nu nedlagte amter ansvaret for at drive langt de fleste specialiserede sociale tilbud i Danmark, men det ansvar overgik til kommunerne i 2007 i forbindelse med strukturreformen. Her gav den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kommunerne mulighed for at overtage driften af de mange forskellige institutioner og sociale tilbud.

 De tomme pladsers princip

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen valgte kommunerne i første omgang at slugte 80 procent af samtlige sociale tilbud, og siden har de løbende overtaget endnu flere. Kommunerne fik også myndigheds- og finansieringsansvar for hele området.

 Ikke en klog beslutning, hvis man spørger Kirsten Nissen, der har fået sine værste forudanelser opfyldt i forbindelse med strukturreformen.

- Når du går fra store enheder, som amterne var, med et stort befolkningsgrundlag til et mindre befolkningsgrundlag, så bliver det sværere at opretholde en specialisering. Det er undersøgelsen også et klart bevis på, udtaler Kirsten Nissen.

Ifølge undersøgelsen føler en tredjedel af lederne pres fra hjemkommunen til at tage flere målgrupper ind på institutionerne. Og en tredjedel af lederne peger på, at de må tage flere målgrupper ind, da der i mindre grad er efterspørgsel på deres tidligere specialiserede kompetencer.

 - Det er de tomme pladsers princip. Er der en plads ledig, så putter vi en bruger ind dér, og så selv om personens profil slet ikke passer til stedet. Der sker altså en kæmpe sammenblanding af målgrupper, siger Kirsten Nissen, der samtidig påpeger en tendens til, at kommunerne – i stedet for at flytte borgere til et højt specialiseret tilbud i en anden kommune – hjemtager til egne pladser for at spare penge.

 Ingen individuel vurdering af behov

Undersøgelsen understøtter Kirsten Nissens udsagn: En tredjedel af lederne på børn- og unge området har oplevet hjemtagning af deres børn og unge siden 1. januar 2007. For samtlige ledere tallet 20 procent.

 Kirsten Nissen er ikke synderligt overrasket.

 - Vi har længe hørt på vandrørene, at kommunerne klumper borgerne sammen i egne tilbud. Jeg hæfter mig ved, at mere end 30 procent af lederen peger på, at muligheden for at oppebære ekspertise på de små faglige områder bliver svækket på den her måde. Og så ryster det mig, at der mere end 40 procent af tilbuddene ikke sker en individuel vurdering af beboernes behov i forbindelse med tildeling af ydelser. Det er altså et lovkrav, siger Kirsten Nissen.

 Ifølge forbundsformanden laver kommunerne omvendt alt for generelle og ufokuserede ‘pakkeløsninger’, der på ingen måde er skræddersyet den enkelte borger.

 - Det er faktisk temmelig ulykkeligt, det vi ser nu. Den store faglighed, der var indenfor det specialiserede område, den er røget, og de mennesker, der har brug for et højt specialiseret tilbud, de får det slet ikke. Og så er det jo, at vi ser det her kæmpe kvalitetsskred, udtaler en forarget forbundsformand, der synes kommunerne svigter – også folk med udviklingshæmning.

 - Der tegner sig et billede af kommuner, der tror alle udviklingshæmmede har samme behov, og så får de den berømte ’pakkeløsning’. Der er tale om et kæmpe socialpolitisk tilbageskridt, vi er vidne til, siger Kirsten Nissen,der har svært ved at skjule sin harme:

 - Jeg synes, det er en sørgelig situation. Jeg bliver indigneret over, at man kan tillade sig at behandle handicappede på den her måde. Stakkels socialpædagog der skal arbejde sådan et sted med så mange målgrupper. Det kan hun jo ikke gøre på samme forsvarlige vis, som hvis hun var i et specialiseret tilbud.

 Kommunerne snyder hinanden

Kirsten Nissen nævner desuden, at regeringen med støtte fra Dansk Folketing netop har besluttet en lov, der pålægger den oprindelige bopælskommune at betale og beslutte tiltag, der vedrører den voksne handicappede og andre udsatte grupper, når de flyttes til et socialt tilbud i en anden kommune.  Ugebrevet Mandag Morgen skriver i den forbindelse, at ”flere iagttagere mener, at mange borgmestre vil bruge de nye rettigheder til at hive deres borgere hjem til kommunens egne tilbud for at spare penge”. Kirsten Nissen kalder særloven for ”vanvittig”.

 - Det er fuldstændig vanvittigt at lave den særlov. Hvad er meningen? Det er jeg forarget over. Vi har skrevet til ministeren, men det eneste hun svarer tilbage er, at det handler om ”en bedre ressourceudnyttelse”. Men det er jo fordi, kommunerne ikke stoler på hinanden. De snyder hinanden, siger Kirsten Nissen, der håber på mere forpligtende aftaler kommunerne imellem, så man tænkte mere på den enkelte borger end på kommunekassen.

- Man skal ikke tro, man kan være selvforsynende. For det er dét, kommunerne gør. Man tænker økonomitænkning. Teknokraterne har taget over. Ikke dem, der har den faglige ekspertise, slutter Kirsten Nissen af.

 LEV ville gerne have haft en leder fra en af de deltagende institutioner til at medvirke i artiklen, men det kunne beklageligvis ikke nås før deadline.

 

 FAKTA

 Status på det specialiserede sociale område – en survey 2010

 Socialpædagogerne har netop offentliggjort Danmarks hidtil største undersøgelse af sin art på det specialiserede sociale område. 522 ledere fra blandt andet døgninstitutioner, sociale botilbud og krisecentre har deltaget i undersøgelsen.

Hovedkonklusionen er:

 -        at der er klare tegn på afspecialisering

-        knap 1/3 siger, at muligheden for at oppebære ekspertise på små faglige områder er svækket

-        1/3 af lederne oplever pres fra hjemkommunerne til at tage flere målgrupper ind, og de giver udtryk for, at udvidelsen af målgrupperne ikke sker på baggrund af faglige hensyn.

-        På mere end 40 % af tilbuddene sker der ikke eller kun til dels en konkret individuel vurdering af beboernes behov i forbindelse med tildeling af ydelser

-        at kommunerne i høj grad forsøger at blive mere selvforsynende, når det handler om sociale tilbud til deres borgere.

-         Udgifterne til det specialiserede sociale område er steget med 5 milliarder kroner siden strukturreformen for 3 år siden. Her dokumenterer undersøgelsen blandt andet, at borgmestrene har flyttet en række administrative omkostninger ud på de enkelte institutioner. På den måde kan de skrue prisen op for institutionens pladser.

-        70 % af lederne oplever, at de i ringe grad eller slet ikke har indflydelse på takstens størrelse.

  Kilde: ”Status på det specialiserede sociale område – en survey 2010”, Socialpædagogerne.