Ti nye erhvervsakademier – tre institutionsløsninger. Vicerektor på Københavns Erhvervsakademi, KEA,  kalder dannelsen af erhvervsakademierne ”dristigt tænkt”, men med en indbygget ”fundamental eksistentiel usikkerhed”. Tillidsrepræsentant på KEA har omvendt oplevet skiftet som ”befriende”.

Ti nye erhvervsakademier – flere institutionsmodeller. Økonomi- og ressourcechef på Københavns Erhvervsakademi, KEA, er noget forbeholden over for den nye tidsbegrænsede institutionsstruktur, som han kalder ”speciel”.

Den helt centrale udfordring er, at udmeldingerne fra politisk hold ikke er klart definerede, og at ingen ved, hvad der skal ske efter 2013, hvor den nuværende struktur skal evalueres. Økonomi- og ressourcechef Jesper Rasmussen fra KEA kalder de politiske udmeldinger for ‘uldne’.

”Udmeldingerne fra politisk hold er meget overordnede, og der overlades meget til de enkelte institutioners fortolkning. Så man kan sige, at vi spiller med blind makker. Vi ved jo ikke, om vi kommer til at blive straffet eller belønnet for de tiltag, vi måtte tage frem til 2013”, siger Jesper Rasmussen.

Hvordan er det at manøvrere i  en så usikker situation?

 

”Jamen, vi tænker, at vi må gøre det så godt, vi kan i den retning, politikerne ønsker. Det er den logiske vej, når man ikke har så mange konkrete pejlemærker. Men det vil ærlig talt være surt show, hvis vi gør alt det her, og hele sektoren alligevel bliver tvangsfusioneret med professionshøjskolerne. Det ville være utaknemmeligt, men det er jo de vilkår, vi har,” siger Jesper Rasmussen, der peger samtidig på, at flere parallelle modeller for erhvervsakademier kan udgøre et problem, når institutionsstrukturen skal evalueres i 2013.

”Fordi vi har så forskellige institutionsløsninger, kan der være store interesseforskelle blandt os; nogle vil have så få ændringer som muligt, andre vil have så mange som muligt.  I perioden frem til 2013 kan vi derfor ikke gå ud med én stærk, fælles stemme overfor politikerne og sige, hvad vi ønsker og på den måde påvirke de politiske beslutninger, siger Jesper Rasmussen.

Hvis vi kender vores besøgelsestid…

Økonomi- og ressourcechefen udtrykker dog håb for erhvervsakademierne, hvis de vel at mærke ”lægger sig i selen”, som han siger.

”Hvis vi kender vores besøgelsestid, burde vi have muligheder for at fortsætte som selvstændige institutioner. På KEA forsøger vi nærmest at overopfylde kravene fra ministeriet. For så står vi alt andet lige i en bedre situation i 2013, ” siger Jesper Rasmussen, der ikke tør gætte på, hvad der måtte ske med de institutioner, der måske ikke består evalueringen.

 

”Man kan forestille sig, at akademisektoren brækker over i flere stykker, og at der ud af det opstår en mindre institutionsstruktur, der får lov til at fortsætte på uændrede vilkår – eller måske opnår status som professionshøjskoler,” fortæller Jesper Rasmussen.

”Men hvis man ser bort fra den fundamentale, eksistentielle usikkerhed, så synes jeg forudsætningerne er ok. Eksperimentet med reformen er dristigt tænkt, og jeg fornemmer også, at politikerne er lydhøre. Men de har formentlig ikke været opmærksomme på konsekvenserne af f.eks. at adskille de korte akademiuddannelser fra professionsuddannelserne”.

 

Ulykkeligt for begge parter

Jesper Rasmussen er ikke glad for udsigterne til eller risikoen for, at erhvervsakademierne i fremtiden bliver en del af professionshøjskolerne, som tilfældet er det med et enkelt erhvervsakademi i dag: – Det ville være ulykkeligt for begge parter, udtaler Jesper Rasmussen.

”Erhvervsakademierne er født af erhvervsskolerne og har et klart erhvervsrettet sigte. Vi uddanner til erhvervslivet, og tager udgangspunkt i den praktisk der er der. Det giver en noget anden kultur og et andet uddannelsesfokus end det, vi finder på professionshøjskolerne, der har et teoretisk sigte, og hvor man uddanner til professioner – typisk inden for den offentlige sektor. Jeg har svært ved at se, at man kan opnå nogen gevinst ved at tvinge disse forskellige kulturer sammen i én struktur. Tværtimod kunne det være en fordel for alle parter i en specialisering og stærk fokusering mod forskellige sektorer, siger Økonomi- og ressourcechefen.

”Jeg synes, det kunne være en politisk succeshistorie, hvis erhvervsakademierne kunne bevare deres selvstændighed efter 2013 og eventuelt opnå professionshøjskole-status”, siger Jesper Rasmussen.

 

Et befriende skift

Skulle KEA få lov til at bibeholde sin selvstændige status efter evalueringen i 2013, er der noget, der tyder på, at et overvejende flertal blandt de ansatte bliver glade. Tillidsrepræsentant for GL og AC blandt underviserne på multimediedesigner-uddannelsen på KEA, Thomas Blom Hansen, har i hvert fald oplevet skiftet som positivt.

 

”Jeg ser det helt konkrete skift som en befrielse. I den gamle struktur under Københavns Tekniske Skole, KTS, var multimediedesignerne lidt som en fremmed fugl,” forklarer Thomas Blom Hansen. KTS’s primære virke er jo erhvervsuddannelserne, ikke akademi og professionsbacheloruddannelserne”, forklarer Thomas Brun Hansen.

”Vores forventninger til ledelsen var f.eks. markant anderledes fra de andre på KTS,” siger Thomas Blom Hansen, der i dag oplever en helt anden ledelsesstil og omgangstone på multimediedesigner-uddannelsen.

”Det er en anderledes og mere anerkendende ledelsesstil, der bliver dyrket. Jeg oplever større generøsitet og ansvarsdelegering,” fortæller Thomas Blom Hansen, der på den måde, på et mere uformelt plan, ikke har oplevet den store uro, men som stadig oplever usikkerhed, når vi befinder os på et mere formelt niveau.

 

”Man kan sige, at da alle undervisere fik et brev om, at nu overgik vi til KEA og ikke længere havde en overenskomst, så var der mange, der opfattede det som et mærkeligt budskab. Alle spurgte sig selv; hvad betyder det her for mig? Men vi venter spændt på at se, hvad der sker med OK11 (overenskomstforhandlingerne i 2011, red.): Hvad bliver de centrale aftaler for undervisere ved erhvervsakademierne?”, siger Thomas Blom Hansen.

 

FAKTABOKSE

Ti nye erhvervsakademier

1. september 2008 oprettede Undervisningsministeriet 10 nye erhvervsakademier for videregående uddannelser. Målet er at etablere et vækstlag i forhold til tekniske og merkantile uddannelser. Visionen er, at erhvervsakademierne kan ”medvirke til opfyldelsen af målsætningen om, at halvdelen af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse”.