Hjem kære hjem

Den blå time siver ind over den gamle toldplads i Padborg. Temperaturen har ramt frysepunktet, og regnen står ned i stænger. I den yderste afkrog af pladsen står Gabriel, Puin og Zlatko og kigger ud på regnen fra bagenden af en tom truck. Snakken står ikke stille. Flasker går rundt, cigaretter tændes, der grines, smiles, og maden simrer sagte over trankiaen i det interimistiske køkken, banket op til lejligheden i maven på den kolossale truck fra Rumænien….

Gabriel, Puin og Zlatko er truckførere. 6 uger i træk er de europæiske landeveje, rastepladserne og førerhuset deres hjem. Så vender de trucken mod Rumænien. I en uge er de forenet med deres familier, og så er det af sted igen: Til stilheden på landevejen. Til flaskerne og fællesskabet på rastepladserne. Til ensomheden og savnet, der bliver særligt stort, når man om natten kryber til køjs i trucken og lader tankerne flyve et par hundrede kilometer hjem til familien….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *