Om UDSAGN

Mit journalistiske drive koncentrerer sig om medie- og socialjournalistik.

Forelskelsen og forargelsen over mit eget fag driver mig til at skrive artikler for Journalisten, Magasin K – der begge er fagblade under Dansk Journalistforbund – og Ræson. Jeg arbejder også for Dansk Journalistforbund – og for alle andre, der måtte sætte journalistikken i centrum.

En retfærdighedssans der ofte bliver provokeret i den ene eller anden retning driver mig til at skrive socialjournalistiske artikler – oftest i fagblade som Socialpædagogen, FOA, LEV og MUM.

Så laver jeg tv. For døvefilm. Jeg kan tegnsprog, har et stort netværk i døveverdenen og kan selv interviewe mine ‘ofre’ uden brug af tolk, hvilket naturligvis er en ubetinget fordel. Det er forholdsvis nyt for mig at lave tv, men det er et fantastisk medie at fortælle historier i.

Sidst, men ikke mindst, udvikler og relancerer jeg magasiner – især medlemsmagasiner er en force.

Kontakt mig, hvis du vil have en journalist, der, udover at være fagligt dygtig, mener noget med sit fag og stadig, efter forholdsvis mange år, er ganske betaget af det – for dét er også noget, der kan ses på slutproduktet!

Jeg har arbejdet professionelt med journalistik og kommunikation i over 12 år. Som journalist og pressemedarbejder i Danmarks Radio, som reporter på TV2, som ansvarshavende redaktør i Danske Døves Landsforbund og som presse- og informationsmedarbejder på CafeTeatret i København.

Fysisk set er UDSAGN en del Spot Kommunikation i Indre By i København : www.spotkommunikation.dk